Blomsterhaven

Hverdagen i Blomsterhaven er selvfølgelig præget af en del skruktur, hvor børnene spiser indenfor faste tidspunkter og deres individuelle soverytmer passes.

Jeg har en stor tålmodighed og giver børnene den tid og ro, de har brug for. Det giver børnene en tryg base og mulighed for at udforske verden og være nysgerrige i deres tempo. I Blomsterhaven har jeg specielt fokus på, at børnene bruger deres sanser, så vi udforsker og undersøger mange forskellige ting. Jeg har også stort fokus på nærvær, og det er vigtigt for mig, at det enkelte barn bliver både set og hørt.

I Blomsterhaven bruger jeg ofte musik, og både sang og dans er en stor del af hverdagen. Sang og musik skaber glæde, fokus, rytme og følelsen af fællesskab. Bjarke, som er uddannet musikpædagog, som kommer en gang om måneden og synger og spiller med os.

I løbet af ugen går vi ture i nærområdet, tager på legepladsen eller en tur i skoven.

Vi elsker regnvejr, for så kan vi hoppe og plaske i vandpytter og mærke vandet på vores regnhætter og på hænderne.

Vi tager ofte i skoven, tager engang imellem en tur til fjorden og er flittige brugere af biblioteket.

Engang imellem tager vi i Aalborg Zoo eller en tur ned for at se på togene.

Når børnene er omkring 2 år, har jeg abonnement til Aalborg Børneteater, som plejer at være et stort hit for børnene – og jeg 🙂

En gang om ugen mødes vi med andre private børnepassere og deres børn, hvor vi leger og synger eller måske er på tur. Vi tager et par gange om måneden også til gymnastik på Aalborg Stadion.

Jeg tilbyder børnene en sund og varieret kost og forsøger at købe økologiske råvarer, så vidt det lader sig gøre. Vi får engang imellem varm mad.

Blomsterhaven har Emmaljunga barnevogne, som børnene kan bruge i den tid, de går her i dagplejen. I den tid bruges barnevognen kun af det enkelte barn. Barnevognene er komplette med sele, sengetøj, myggenet og regnslag og står indenfor om natten, så de altid er varme og indbydende at sove i.

Blomsterhaven er 100% røgfri.

Hvis I forældre har nogle nye ideer, er jeg altid åben for forslag.